Er dit Working Papers klar til den nye sæson?
Har du styr på din Caseware Installation? Er du på de nyeste releases og dermed sikret funktionalitet og faglige opdateringer? Det seneste år har som altid budt på opdateringer på tværs af vores produkter i Caseware. Med julen, der nærmer sig og derved også en ny statussæson, er det selvfølgelig vigtigt, at du sikrer, at du er klar og opdateret. Men hvad skal du kigge efter?
Vi har i efteråret 2023 frigivet Working Papers 2023. Denne indeholder en del mindre tekniske rettelser samt en rettelse til vores integration til E-conomic. Vores aktuelle release på CW Regnskab, som er blevet frigivet tidligere i denne uge (uge 50), kræver Working Papers 2023 for at fungere. Husk derfor at medregne en opdatering af grundprogrammet, når du planlægger at opdatere CW*Regnskab.
Vores aktuelle releases
Når vi kigger på vores aktuelle releases, kan vi kigge på versionsnumre flere steder for at sikre, at I er fuldt med. Du kan tjekke versionsnumrene i følgende dokumenter for at se, om du er med på den aktuelle release:
CW*Regnskab: Dokument 9000.10 skal have versionsnummer: 50
CW*Revision: Dokument 10000 skal have versionsnummer: 37.17
Har du ikke disse versionsnumre, er du ikke fuldt opdateret. Dette anbefales at være gjort, inden sæsonen for alvor indtræder. Opdateringsvejledninger og opdateringsfilerne findes her.
Ønsker du vores assistance til opdateringer og installationer, kan vi bookes her.