KV Revision arbejder 10-15 procent mere effektivt med ny it-løsning
Succeshistorier

KV Revision arbejder 10-15 procent mere effektivt med ny it-løsning

Det er et stort arbejde at skifte revisionskontorets samlede it-løsning – især når man som KV Revision har hujende travlt. Men det har været det hele værd, konstaterer indehaver, René Friis Rasmussen, der samtidig ser perspektiver i den nye hybridløsning med cloud.

Der er travlt hos KV Revision i Helsingør. Flere års intensiv markeringsføring med blandt andet reklamer på busser og flittig deltagelse i diverse lokale netværk har givet mange nye kunder og endnu flere opgaver.

“Vores kunder er alt lige fra store koncerner til pensionister, som kommer og får hjælp med selvangivelsen over en kop kaffe. I alt er vi fem på kontoret, og vi har arbejde til tre mere. Sidste år havde medarbejderne i gennemsnit 100 overarbejdstimer hver, og min hustru og jeg havde 400 timer,” siger René Friis Rasmussen, som er registreret revisor og indehaver af KV Revision.

Revisor – ikke it-ekspert

Med sådan en travlhed kræver det en dyb indånding at udskifte stort set hele it-systemet, men René Friis Rasmussen tog alligevel beslutningen, fordi han kunne se, at det var nødvendigt.
“Vi havde en gennemgang i forbindelse med hvidvaskloven, hvor konsulenten anbefalede os Caseware-modulet Kundetjek. Caseware præsenterede os derefter for en samlet integreret løsning, der spiller sammen med TimeView, som vi i forvejen anvendte til kundehåndtering og e-conomic til bogføring. Og da vi så samtidig havde tilbagevendende problemer med at logge på vores gamle platform, var beslutningen ikke så svær,” konstaterer René Friis Rasmussen, der med egne ord var “træt af at skulle være it-ekspert i stedet for revisor”.

Effektivt arbejde

“Alene at overflytte kundedata for hundredvis af kunder til et nyt system er et kæmpe arbejde. Derudover har vi også selv måttet stå for at lave nogle konverteringstabeller. Det er ikke svært at gøre, men det tager alt sammen tid,” siger René Friis Rasmussen, der til gengæld er begyndt at høste gevinsten af den nye løsning

“Vi arbejder mere effektivt end tidligere. 10–15 procent vil jeg vurdere.”

René Friis Rasmussen, registreret revisor og indehaver af KV Revision

Højere kvalitet

Det er hans forventning, at der er yderligere fordele ved den nye løsning, som er en hybridløsning, hvor alle data er i ‘skyen’, så det kun er programmerne, der afvikles på kontorets desktops.

“Cloud-delen er en af de ting, som jeg kan lide ved Casewares løsning. Den er mere fleksibel i forhold til for eksempel hjemmearbejde, hvilket kan være med til at tiltrække nye medarbejdere, men den gør det også nemt at få gavn af opdateringer. Det er mit klare indtryk, at Caseware kontinuerligt arbejder på at optimere løsningen, så man for eksempel ikke behøver at tage stilling til den samme ting flere gange i en arbejdsproces, siger René Friis Rasmussen og tilføjer: “Allerede nu er der rent fagligt en langt højere kvalitet med hensyn til struktur og dokumentation sammenlignet med den gamle løsning vi havde.

Se på processerne

Deri ligger et af de gode råd, som han vil give andre, der som KV Revision vil skifte hele it-rygraden i firmaet. “Vi har brugt meget tid på planlægning, så vi har fået den løsning, vi vil have. Men man bør se med friske øjne på sine processer, for der kan sagtens være værdi i at tilpasse dem til løsningen i stedet for omvendt. Derudover vil jeg anbefale, at man skifter alle systemer i ét hug, så man får en integreret løsning fra start i stedet for at udskifte enkeltsystemer løbende,” understreger René Friis Rasmussen.