Nyt ansigt i Caseware: Terina Kallehave
Byd velkommen til Caseware Danmarks nye Product Owner – Terina Kallehave. Terina kommer med en baggrund fra revisionsbranchen og skal i sin nye rolle hos Caseware være med til at udvikle vores løsninger.
Sidste måned tiltrådte Terina som Product Owner hos Caseware Danmark. I hendes nye stilling bruges tiden primært på udviklingen af vores software. Terina har blandt andet ansvar for at sikre, at vi er up-to-date på alle relevante standarder og regulativer. Hun vil indgå i et tæt samarbejde med kolleger inden for kvalitetssikring for at sikre, at kvaliteten af vores løsninger er i top
Det faglige er i fokus
Siden Terina startede i Caseware, har hun haft travlt, da hun er blevet kastet ud i både en masse nye opgaver og systemer, som alle tager tid at sætte sig ind i. Heldigvis fortæller hun, at det har været nemt at samarbejde med sine nye kolleger, da der er mange møder, hvor man kan ’connecte’ med hinanden.
Terina glæder sig til at dykke ned i det faglige. En af de ting, hun værdsætter i Caseware, er, at selvom der kan være travlt, så er hovedfokuset det faglige. Fleksibilitet i planlægning og deadlines er med til at sikre den høje faglighed, hvilket er noget. der ifølge Terina kan være med til at sænke tempoet en smule i en ellers travl hverdag.
Kreativitet og hurtighed
Når Terina ikke er i fuld gang med udviklingen af Casewares produkter, viser andre af hendes kreative sider sig. Terina er glad for at tegne og male. Hun lægger også puslespil – endda på tid og håber at kunne kvalificere sig til Danmarksmesterskabet i speed puzzling næste år. Når fritiden ikke står i kreativitetens tegn, nyder Terina også at gå lange ture med sin hund samt at se en masse film og serier – helst Science Fiction eller Fantasy.
3 fun facts om Terina
- Nyder speed puzzling
- Elsker podcasts og dokumentarer om dinosaurer
- Hendes yndlingsrejseform er ’road trips’, hvor man kan se natur og dyreliv, som er anderledes end det, vi har i Danmark